CNC-bearbejdning er grundlaget for moderne produktion inden for metal og plast. CNC står for Computer Numerical Control og betyder, at en computer styrer værktøjerne i en dreje- eller fræsemaskine med ekstrem præcision.
Sådan foregår CNC-bearbejdning
- Kunden sender STEP-fil og teknisk tegning.
- Programmering i CAM-system.
- Valg af værktøj, opspænding og proces.
- Maskinen bearbejder emnet efter digitale instruktioner (G-koder).
- Emnet måles og kontrolleres i målerum.
- Serien kører evt. med robotautomatisering.
Det giver ensartede emner, høj kvalitet og en stabil proces.
Drejning, fræsning og langdrejning – hvad er forskellen?
- CNC-drejning: Emnet roterer. Bruges til runde og cylindriske emner.
- CNC-fræsning: Værktøjet roterer. Bruges til flader, spor, huller og komplekse geometrier.
- Langdrejning: Bruges til små, lange eller meget præcise emner i store serier.
Hos Ringsted Maskinfabrik anvender vi bl.a. Haas ST-25 drejecenter med robotportal, Haas fræsere samt Citizen langdrejer (kommende).
Hvor præcist kan man bearbejde?
- Tolerancer afhænger af geometri og materiale, men typisk:
- Drejning: ±0,005–0,02 mm
- Fræsning: ±0,01–0,05 mm
- Langdrejning: helt ned til ±0,003 mm
CNC-bearbejdning er ideel til alt fra prototyper til store serier, og kombineret med robotportal kan vi levere konkurrencedygtigt i Danmark.